1. Home
  2. Alle guides
  3. Lej din lejlighed ud til turister og tjen ekstra penge

Lej din lejlighed ud til turister og tjen ekstra penge

Skal du på ferie, flytter du midlertidigt til udlandet, eller tager du væk en weekend? Du skal betale for din bolig, selvom du ikke bruger den. Find derfor en midlertidig lejer, eller lej din lejlighed ud til turister. Du kan også udleje et enkelt værelse i dit hus eller i din lejlighed, mens du stadig selv bor der, og derved tjene ekstra penge uden ret meget arbejde.

Det er for eksempel utroligt nemt at udleje dit hjem på Airbnb – en velkendt lejeportal, der forbinder lejere og udlejere. Med flere millioner brugere kan du nemt og hurtigt finde en lejer på Airbnb, og det er ganske gratis at oprette en konto og begynde at udleje med det samme.

leaseyourownroom

Et par tips

1

Lær din lejer at kende

Er du ikke helt tryg ved idéen om at have en fremmed boende i dit hjem? Udlejer du gennem Airbnb, kan du læse anmeldelser om din potentielle lejer, og du kan forlange, at han eller hun verificerer sig med pas.

Hvis du derimod udlejer din lejlighed eller dit værelse privat, bør du aftale af mødes med lejeren på forhånd eller i det mindste tale med ham eller hende over telefonen. Det er vigtigt at kende lidt til din lejer, før I laver en lejeaftale. På den måde kan både du og din lejer være trygge ved at indgå en aftale.

2

Kend din målgruppe

Ønsker du at udleje til familier, forretningsfolk eller par? Gør det klart i annoncen, om du foretrækker at udleje til en enkelt person ad gange eller til flere, og om dit hjem er egenet til børn. Prøv også at se på annoncen fra din fremtidige lejers perspektiv, og skriv annoncen med ham eller hende i tankerne.

3

Indret din lejlighed med omtanke

Ifølge Airbnb foretages 40% af alle bookinger af forretningsfolk. Nogle små forbedringer, såsom at tilbyde en printer, gratis WiFi og et skrivebord, kan gøre dit tilbud meget mere attraktivt for denne målgruppe.

Du kan også købe en tremmeseng, hvis du ønsker at udleje til familier, eller en sovesofa, hvis du gerne vil udleje til større grupper. Jo flere ekstrating, du kan tilbyde, jo flere henvendelser vil du modtage!

4

Giv dit hjem en makeover

Hvis du har svært ved at finde lejere, kan det være på grund af indretningen. Prøv at indrette boligen neutralt og stilfuldt for at gøre dit lejetilbud mere attraktivt.

Køb nyt sengetøj og håndklæder, hæng et par billeder op og pynt værelset med en blomst – det behøver slet ikke at være dyrt! Husk at tage nogle nye billeder af resultatet og upload dem til din annonce.

Vidste du...
Der er over 50 millioner brugere på AirBnb. Ved at tilmelde dig, vil din annonce derved blive set af en hel del mennesker. Hvis du er heldig, kan du udleje din lejlighed eller dit værelse indenfor et par dage, eller endda et par timer!

lej din lejlighed ud til turister
5

Ekstra senge

Prøv at have så mange senge som muligt i det værelse, du forsøger at udleje. Der bør i det mindste være en stor dobbeltseng og om muligt også en anden (lille dobbelt) seng, hvor et barn eller to kunne sove. Flere senge betyder plads til flere mennesker og en højere pris.

6

Fjern alle personlige dekorationer

Har du hundredvis af billeder af din familie, venner og børn på væggene? Det kunne være ubehageligt for dem der lejer din lejlighed. Sørg for at fjerne personlige dekorationer, før lejeren ankommer. Ligeledes er det bedre at tømme skabene, eller at have et ekstra tomt skab, som din lejer kan benytte.

7

Tag en masse billeder

Det er bedre at tage en masse billeder end at skrive en omfattende beskrivelse af din bolig. Et billede siger mere end tusind ord, så sørg for at tage billeder af alle værelser fra forskellige vinkler, så folk ved, hvad de kan forvente.

Det kan også forhindre skuffelser og uoverensstemmelser. Hvis din lejer ved præcis, hvordan dit hjem ser ud, og du holder samme indretning og renlighed som på billedet, så er alt, som det skal være.

8

Få gode anmeldelser

Hvis du har meldt dig til Airbnb, så vil du modtage anmeldelser fra dine lejere. Husk at spørge dem om at skrive en anmeldelse, så de ikke glemmer det. Kun folk, der rent faktisk har opholdt sig i dit hus, kan skrive anmeldelser. Dette forhindrer en situation, hvor falske anmeldelser offentliggøres.

Det er selvfølgelig vigtigt at aflevere din lejlighed i god stand og kommunikere med dine gæster, hvis de har spørgsmål. Hvis du gør det, vil du som regel modtage gode anmeldelser.

 

9

Begynd med en lav pris

Hold prisen på din bolig lav, når du starter med at udleje på Airbnb. Det kan være svært at finde interesserede lejere, hvis du ikke har nogen anmeldelser. Men hvis din pris er attraktiv i forhold til dine konkurrenter, vil du alligevel få henvendelser. Så snart du modtager nogle anmeldelser, kan du altid hæve din pris igen.

Konklusion

cozy place

Det er forholdsvis nemt at udleje din lejlighed eller dit værelse og tjene nogle hurtige penge, men det er noget, du skal vende dig til. Sørg altid for, at du er tryg ved din lejer, så du ikke skal bekymre dig om dit hus.

Det er især vigtigt, hvis du ikke selv er hjemme. Mange vælger nemlig at udleje deres bolig, når de selv er på ferie. Spørg eventuelt en ven om at tjekke din lejlighed, hvis du er væk i længere tid.

 

Share with your friends










Send

Stil et spørgsmål

Spørg os om lige det, du vil

Flere guider