63%
Fie Fabricius
madforfattigroeve.dk
Vi elsker denne blog. Så er det sagt. Og en af grundene ligger lidt i navnet - det her er mad for ægte fattigrøve - eller i hvert fald for os der gerne vil spare på madbudgettet. Og her tænker du måske at det da er meget simpelt, men hvis vi gerne vil leve af andet end spaghetti og ketchup, så skal der inspiration til - og det finder vi absolut på Fies blog. Her er masser af lækre opskrifter, der både er lette at tilberede - og billige at købe ind til. Perfekt for enhver studerende, eller enhver der generelt set gerne vil spare lidt på vores hårdt tjente penge.
10%
Camilla
godmadogsodesager.blogspot.com
Endelig fandt vi den. Den perfekte blog til den travle mor. På godmadogsodesager.blogspot.dk finder du opskrifter der er lette og hurtige at lave – perfekt til børnefamilierne, eller generelt set bare til alle os der ikke her så meget tid til at stå ved kødgryderne. Vi er vilde med denne blog fordi opskrifterne er overskuelige, lækre og lette at lave – vel at mærke uden at du behøver besøge 30 forskellige specialbutikker for at finde ingredienser til aftensmaden. Det er tydeligt at mærke at denne blog er lavet af en person med kærlighed til mad og gode råvarer, og den er bestemt et kig værd.
7%
Ann-Christine
valdemarsro.dk
Hvis du er vild med simpel men ekstremt velsmagende mad, bør du tage et kig på www.valdemarsro.dk. Med det indhold der er på bloggen, finder du hurtigt ud af at Ann-Christine (bagmanden – eller bagkvinden?) har en sand passion for madlavning. Og måden hun forvandler klassiske og simple retter, til nærmest eksotiske delikatesser, er et must for enhver madelsker. Især opskriften med Kartoffelblinis og laksemousse er et hit hos os! Er det ikke lige dig, er der masser af andre opskrifter du kan udforske og nyde.
4%
Sofie
knaehoejkarse.dk
Vi elsker Sofie, og det samme gør miljøet! Ud over 2 kødopskrifter er resten af bloggen nemlig vegansk. Og tro os - det gør det absolut hverken kedeligt eller smagsløst. Sofie har en måde at få sat lidt kulør på selv den mest simple ret, og samtidig gøre det nemt og overskueligt at spise mere frugt og grønt. Det vi er mest vilde med, er dog at du tydeligt kan mærke hvordan hendes passion for mad, nærmest siver ud af hver enkelt opskrift. Godt gammeldags kræs.
4%
Ane
madvane.dk
Ane fra madVane.dk forstår hvordan man driver en blog, som alle almindelige mennesker kan
forholde sig til. Her er der masser af sunde opskrifter for hele familien, og samtlige retter er
autentiske og lækre. Mange af opskrifterne er velegnede til at kunne laves helt eller delvist på
forhånd, og er derfor nemme at få til at passe ind i en hektisk hverdag, hvor der måske ikke er det
helt store tid og overskud til narrestreger i køkkenet.
3%
madetmere
madetmere.dk
Man behøver ikke tilbringe mere end få sekunder på www.madetmere.dk, før man kan se hvorfor denne blog er et go-to-sted for enhver foodie – eller i hvert fald bør være det. Der er ingen tvivl om at Thomas har en passion for madlavning, som nærmest får Jamie Oliver til at ligne en demotiveret opvasker – men det bedste er bloggen i sin helhed. Thomas lærer os alle sammen at lave – og sætte pris på – ”rigtig mad”. Og herudover formidler han sine opskrifter på en måde der får tænderne til at løbe i vand. Derudover er vi også ret store fans af, at han på bloggen går meget op i at reducere madspild, og bruge så meget af råvarerne som muligt.
2%
Ellen
jensens-madblog.dk
Det er ingen hemmelighed at vi er vilde med www.jensens-madblog.dk. Det er en overskuelig blog med et KÆMPE udvalg. Her finder du både lækre opskrifter på alt fra brød og kager, til kølige sommerdrinks. Blandt andet er det værd at nævne den lækre Fersken Gin & Tonic, som vi ikke kan vente med at smage. Maden du finder her af lækker, ser godt ud, og der er både klassiske opskrifter til dig der vil hyggespise, og mere specielle opskrifter til når du skal imponere gæsterne. Og det bedste er at bloggen er overskuelig og smukt sat op. Helt sikkert et besøg værd!
2%
Sarah Coghill
foodfanatic.dk
Vi elsker denne blog, for på www.foodfanatic.dk er det maden der er i fokus. Bloggen er modig, og du skal ikke være bange for at prøve kræfter med avancerede retter. Bloggen henvender sig mest til dem der holder af at gøre lidt ekstra ud af aftensmaden. Her finder du alverdens retter, og i særdeleshed kan vi anbefale lammekronen med mynte-salsa og salat med belugalinser. Sunde måltider der er fulde af smag, og som med garanti vil imponere dine middagsgæster. Hvis du er stolt af at kalde dig selv for en vaskeægte ”foodie”, bliver du nødt til at besøge denne side!
2%
klidmoster
klidmoster.dk
Man er ikke i tvivl om at Malou der driver www.klidmoster.dk tager madlavning lidt mere seriøst end de fleste. Udover at hun er uddannet gastronom, lægger hun også både hjerte og sjæl i sin madlavning. Hvis man kigger bloggen igennem, ser man at hun både formår at lave opskrifter der er pirrende og nærmest provokerende i sin sammensætning (med stor succes endda), men også uden problemer nemt kan formidle de lækre, tungere og mere klassiske soul-food retter. Her finder du en perfekt blanding af alt hvad der er værd at spise, og måden hun har lavet opskrifterne gør, at selv vi herinde kan følge med. Helt klart et besøg værd!
1%
Louise
louiogbearnaisen.dk
Vi faldt over Louiogbearnaisen ved lidt et tilfælde. Okay, det er løgn. Vi faldt over navnet, og faldt derefter pladask. For ikke nok med at navnet er fedt og catchy, så finder du også tonsvis af lækre opskrifter på alt fra forretter til hovedretter, til kage. Og ih du milde for nogle kager. Cheesecakes, brownies, fastelavnsboller, kanelsnurrer… I forstår hvad vi mener. Hvis du vil forkæle både smagsløg og sjæl, så forstår du sikkert hvorfor denne blog helt klart fortjener en nominering!
1%
Olsen
veganermor.dk
Hvis du gerne vil skære ned på kødforbruget, så kan vi bestemt anbefale at tage et kig på
veganermor.dk. Vi har valgt at nominere hende til prisen, da hun formår at gøre selv det lækreste
veganske mad simpelt, billigt og lækkert. Her finder du alle mulige former for opskrifter, der
strækker sig fra alt fra forretter til desserter. Det er også spændende at tage et kig på
”refleksioner”, der giver et indblik i nogle af tankerne som Helle har gjort mens hun skrev bloggen.
Spændende og inspirerende læsning, og helt klart et besøg værd!
1%
BJØRN NIELSEN
minmadopskrift.dk
Vi faldt over minmadopskrift.dk ved et tilfælde, men har siden da vendt trofast tilbage. Her får du
ikke blot madopskrifter, men også velskrevne og gennemtænkte indlæg og blogs. Her er et
glimrende miks af alt fra lækre brunsvigere, til friske sommertærter. Og det bedste ved det hele er,
at opskrifterne er fantastisk nemme at følge - og med garanti vil imponere både venner og familie i
og omkring madklubben.
0%
Anne Moltke
anneauchocolat.dk
På www.anneauchocolat.dk er du garanteret at få stillet din søde tand. Det her er HIMLEN for enhver slikmund, og her er propfyldt med opskrifter på kage, tærter, grød, lagkage, appelsinkage – og fik vi nævnt – kage? Én ting er at lave en madblog med en masse kageopskrifter. Dén har vi set før. Men hos Anne’s er kagerne præsenteret på en nærmest forførende appetitlig måde. Måden hvorpå der er kræset for udsmykningen af kagerne er i sig selv et kunstværk. Et kunstværk der indrammes af en smuk og skrøbelig dug i pastel-rosa. Ikke nok med at kagerne i sig selv er lækre – præsentationen af dem er nærmest overvældende. Helt klart verdensklasse, og et besøg værd.
0%
Marianne
mariannes-mirakler.dk
Hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af din madlavning, så bør du slå et smut forbi Mariannes
mirakler. Dette er naturligvis en madblog, men det der gør den unik er, at du her kan få inspiration
til at lave lækre retter, der med garanti vil imponere dine gæster – uden at du behøver være en
Michelin-kok. Opskrifterne er lækre, nemme og resultatet kommer til at se fantastisk ud. Du finder
mange forskellige opskrifter, men det er med stor sandsynlighed desserterne der vil fange din
opmærksomhed mest.
0%
Mad & Sport
madogsport.dk
Madogsport er én af de nyere blogs vi er stødt på, men vi må indrømme at vi er absolut vilde med
den. Bloggen er flot og professionelt sat op, og er generelt set en fryd for øjet. Derudover er der
nogle helt fantastiske indtryk for alle sanserne, når man læser bloggen igennem. Her får du lækre
opskrifter på alt fra sunde smoothies til hovedretter. Indholdet på bloggen er vegansk, og udover
madopskrifter er der også masser af tips og tricks til at leve sundere.