1. Home
  2. All guides
  3. Hvordan strikker man

Hvordan strikker man

Jeg elsker at strikke, fordi det giver mig mulighed for at komme helt  ned i gear. For mig er det nærmest en form for meditation. Det er også en kreativ proces, da jeg ofte opfinder nye strikkedesign og strikker trøjer og halstørklæder til min familie og mine venner. Hvis jeg har fanget din interesse, så læs min hvordan strikker man guide herunder. Jeg har samlet mine bedste tips og råd, som vil hjælpe dig på vej, hvis du er begynder.

hvordan strikker man

Hvordan man gør

1

Find et strikkedesign. Jeg anbefaler, at du begynder med et tørklæde, da det er det mindst indviklede. Vælg et nemt design uden mønstre, da det bare gælder om at øve dig til at starte med. Når du er blevet lidt bedre, kan du vælge mere komplicerede mønstre. Efterhånden som du bliver mere øvet, kan du forsøge dig med at strikke fantastiske snørklede og stilfulde motiver på dit tørklæde, som du kan blære dig med til dine venner!

For begyndere anbefales det stærkt at strikke retstrik. Det vil sige, at du strikker ret på alle pinde, i modsætning til glatstrik, hvor du skiftevis strikker en pind med ret og vrang.

2

Køb det rette garn. Hvis du er begynder, bør du vælge det blødeste uldgarn, du kan finde. Det er nemlig nemmere at strikke med almindeligt garn, da garn med specielle teksturer kræver mere øvelse.

3

Udvælg de rette strikkepinde. Garnet kommer som regel med en anbefalet størrelse strikkepinde – kig efter et ikon med to krydsede strikkepinde. Tjek nummeret under ikonet, og køb strikkepinde i samme størrelse. Jeg er ikke selv fan af størrelse 5, da det vil tage en evighed at strikke med strikkepinde af denne størrelse. Prøv i stedet med en størrelse på 6,5.

Vidste du...
At strikke er en form for meditation. Undersøgelser har påvist at folk, der strikker eller dyrker meditation, generelt er mindre stressede. Strikkere nyder også godt af forhøjede motoriske funktioner.

Hvis du føler dig stresset, kan det derved være at strikke vil hjælpe dig til at komme helt ned i gear. Hvis du er nybagt forælder (ofte en stressende tid), så kan du samtidig strikke en hue eller et tæppe til din baby!

baby
4

Lær at slå masker op. Når udstyret er i orden er det tid til at begynde:

  • Lav en løkke af garnet og sæt den på strikkepinden.
  • Med venstre hånd holdes garnet, mens det spredes ud med tommelfinger og pegefinger.
  • Med strikkepinden pegende ind mod dig selv, skal du gribe den yderste tråd fra tommelfingeren. Vip derefter strikkepinden bagud og op. Grib til sidst den inderste tråd fra pegefingeren.
  • Nu skal du bare stramme tid – så har du lavet den første maske. Fortsæt derefter at slå masker op på samme måde.

5

Strik retmasker. Som jeg nævnte tidligere, er det nemmest at begynde med retmasker:

  • Når du har lavet dine masker, tages denne strikkepind i venstre hånd, mens du holder den anden strikkepind i din højre hånd.
  • Stik derefter den tomme højre strikkepind ind i den første maske. Herefter fanges garnet ved at dreje strikkepinden.
  • Få den første maske over på højre pind. Strik de næste masker på samme måde.

Tillykke! Du har netop taget dit første skridt til at lære at strikke. Der er stadig lang vej, men hvis du har lært at slå masker op og strikke lidt, så burde resten også være let.

Lær at strikke

Share with your friends










Submit

Ask a question

Ask us anything you want

More articles